Virksomhed: Miri De Luxe ApS
CVR-nr.: 45859436
Adresse: Holme Møllevej 10, 8260 Viby J
Telefon: 53 78 77 31
E-mail: sam@mirideluxe.dk
Disse vilkår gælder for alle privat- og erhvervskunder, der benytter Miri De Luxe ApS’ rengøringsydelser.
Aftalegrundlag
En aftale indgås skriftligt via e-mail, SMS eller kontrakt. Ved booking af rengøringsydelser accepterer kunden
disse vilkår.
Aftalen omfatter det skriftligt aftalte omfang, frekvens og pris.
Ydelser og omfang
Rengøring udføres i henhold til den aftalte opgave. Ekstra ydelser aftales særskilt og faktureres efter
gældende priser.
Kunden skal sikre adgang til lokalerne på det aftalte tidspunkt og oplyse om særlige forhold, herunder
husdyr, sarte materialer eller områder med særlige krav.
Priser og betaling
Priser oplyses inkl. moms for private og ekskl. moms for erhverv, medmindre andet er aftalt.
Betalingsfristen er 10 dage fra fakturadato. Ved overskridelse kan der pålægges rykkergebyr og morarente
efter gældende regler.
Miri De Luxe ApS forbeholder sig retten til årlig prisregulering i henhold til nettoprisindekset. Kunden
informeres forud for ændringer.
Aflysning og ændringer
Aflysning eller ændring skal ske senest 24 timer før aftalt tidspunkt.
Ved for sen aflysning kan der opkræves et gebyr på 500 kr.
Hvis medarbejderen ikke får adgang til adressen og må vente, opkræves 400 kr. pr. påbegyndt time pr.
medarbejder efter den første ventetime.
Hvis virksomheden bliver nødsaget til at ændre tidspunktet for rengøringen, informeres kunden hurtigst
muligt, og en ny tid aftales.
Nøgle, adgang og sikkerhed
Håndtering af nøgler sker efter særskilt nøgleaftale. Medarbejdere har tavshedspligt og behandler kundens
ejendom med omhu.
Kunden skal sikre, at arbejdsområdet er sikkert og egnet til rengøring, herunder adgang til strøm, lys og
forsvarlige arbejdsforhold.
Virksomheden forbeholder sig retten til at afbryde arbejdet, hvis forholdene vurderes sundheds- eller
sikkerhedsmæssigt uforsvarlige.
Transport og parkering er som udgangspunkt inkluderet, medmindre andet er aftalt.
Skader og ansvar
Vi medbringer eget udstyr. Anvendes kundens udstyr efter aftale, kan virksomheden ikke holdes ansvarlig
for fejl eller funktionsproblemer, der opstår efter brug.
Hvis kunden stiller egne rengøringsmidler til rådighed, kan Miri De Luxe ApS ikke holdes ansvarlig for skader
på overflader eller materialer forårsaget heraf.
Skader forårsaget af vores medarbejdere erstattes efter dokumentation og vurdering. Skader skal anmeldes
hurtigst muligt og senest inden for 24 timer efter rengøring.
Vi flytter som udgangspunkt ikke tunge møbler, maskiner, computere eller andet inventar uden særskilt
aftale.
Følsomme områder som serverrum, arkiver eller tekniske installationer kræver særskilt aftale.
Miri De Luxe ApS er ansvarsforsikret.
Reklamation og kvalitet
Eventuelle mangler skal meddeles hurtigst muligt og senest 24 timer efter udført rengøring.
Vi udfører kvalitetskontrol efter stikprøveprincip.
Der ydes tilfredshedsgaranti inden for det aftalte omfang.
Ved flytterengøring gælder garantien kun, hvis Miri De Luxe ApS selv udbedrer de påpegede mangler.
Vælger kunden et andet firma, bortfalder garantien.
Virksomheden forbeholder sig retten til selv at udbedre eventuelle fejl.
Opsigelse
Løbende aftaler kan opsiges med 1 måneds varsel, medmindre andet er aftalt.
Ved væsentlig misligholdelse kan aftalen opsiges uden varsel.
Persondata
Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Kunden kan til enhver tid anmode om indsigt i egne oplysninger.
Force majeure
Miri De Luxe ApS kan ikke holdes ansvarlig for forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder sygdom,
strejke, vejrlig, tekniske nedbrud eller andre ekstraordinære hændelser.
Lovvalg
Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved danske domstole.
Ved indgåelse af aftale med Miri De Luxe ApS accepterer kunden ovenstående vilkår og betingelser.
Senest opdateret: 26.11.2025
Hos Miri De Luxe ApS får du en professionel rengøringspartner, du kan stole på – hver gang. Vi tilbyder professionel rengøring i Aarhus og hele Østjylland – altid tilpasset dig og dine behov.
Vi tilbyder fleksible og pålidelige firmaaftaler til erhverv. Kontakt os på kontakt@mirideluxe.dk, så skræddersyr vi en løsning til jer.
© copyright Miri De Luxe ApS